Uddeling af Suzanne Gieses Mindelegat 2016

For fjerde gang uddeler familien til den afdøde forfatter og feminist Suzanne Giese et  hæderslegat på 25.000 kroner i hendes navn. Det sker torsdag den 29. september 2016 kl. 17 i den smukke aula hos Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, København K.

Information om uddelingen og Suzanne Gieses Mindelegat kan findes på Facebook:

https://www.facebook.com/suzanne.gieses.mindelegat

Legatet uddeles én gang årligt til en person eller en gruppe personer, der har udmærket sig markant ved at engagere sig i kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er hensigten, at legatet skal uddeles som en påskønnelse til en person, som har udvist mod og konsekvens til at markere feministiske standpunkter i den offentlige debat gennem skrift, tale, visuelle medier eller andre kunstneriske udtryksformer.

Legatet uddeles af en komite, som består af:
Ditte Giese, journalist (forkvinde)
Janne Giese, filminstruktør
Uffe Elbæk, politiker
Lotte Svendsen, filminstruktør
Martin Lyngbo, teaterdirektør

Legatet er stiftet af de efterladte til forfatter og feminist Suzanne Giese (1946-2012) i håbet om at videreføre hendes mere end 40 års arbejde for at fremme ligestilling mellem kønnene

Tidligere vindere er:

Sanne Søndergaard (2013)
Everyday Sexism Project Danmark (2014)
Khaterah Parwani (2015)

Comments Off on Uddeling af Suzanne Gieses Mindelegat 2016

Filed under Nyheder

Mindelegat hylder ligestillingsforkæmper

Køns- og ligestillingsdebatten er øretævernes holdeplads. Det er en benhård debat, der kræver, at man ikke lader sig vælte omkuld af modstand. Feminisme er stadig en rød klud. Det kan være en provokation bare at sige, at man tror på og arbejder for et samfund med ligestilling mellem mænd og kvinder. 

Et nyt hæderslegat vil fremover hylde de mennesker, der tager denne vigtige debat og fører kampen videre. Legatet bliver uddelt første gang i september 2013 og legatkomiteen indkalder forslag til yngre prismodtagere, der fortjener et skulderklap for deres indsats for ligestilling. 

Sommeren 2012 mistede Danmark et af sine helt store ikoner for kvindekampen, rødstrømpen, forfatteren og debattøren Suzanne Giese. Her et år efter etablerer hendes efterladte et hæderslegat i hendes navn og ånd, Suzanne Gieses Mindelegat.

Legatet er tænkt som et skulderklap til yngre mennesker, som fortsætter Suzanne Gieses mere end fyrreårige kamp for at fremme ligestilling imellem kønnene. Suzanne Giese skrev samtidsromaner om kønskampen for flere generationer. Hun var en stærk stemme i debatten om kønsrollerne og udgav store kulturhistoriske oversigtsværker om kvindeliv og moderroller. Hendes ledetråd var altid ligestillingen mellem kønnene, retfærdigheden og respekten.

”Vi har ønsket at bevare noget af min mors fightervilje. Hun var selv ukuelig og ufravigelig i sit kønspolitiske arbejde, og hun ville elske at være med til at anerkende fremtidens feministiske stemmer”, siger Ditte Giese, datter og formand for priskomiteen bag mindelegatet.

Kom med din indstilling
Legatkomiteen indkalder hermed indstillinger til legatet, der bedes modtaget senest 15. august 2013 på e-mailadressen:mindelegat@gmail.com
Fakta om legatet

Navn: Suzanne Gieses Mindelegat.

Formål: Et hædersbevis til yngre mennesker, som arbejder for ligestilling enten i deres kunst, forskning, journalistik eller meningsdannelse.

Legatet: Hæderslegatet er på 25.000 kr. Legatet uddeles én gang årligt til en person eller en gruppe personer, der har udmærket sig markant ved at engagere sig i kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er hensigten, at legatet skal uddeles som en påskønnelse til en person, som har udvist mod og konsekvens til at markere feministiske standpunkter i den offentlige debat gennem skrift, tale, visuelle medier eller andre kunstneriske udtryksformer.

Komité: Legatet uddeles af en komite, som består af:

  • Ditte Giese, journalist (formand)
  • Janne Giese, filminstruktør
  • Uffe Elbæk, politiker (R)
  • Lotte Svendsen, filminstruktør
  • Martin Lyngbo, teaterdirektør

Comments Off on Mindelegat hylder ligestillingsforkæmper

Filed under Nyheder

Suzanne Giese er død

Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Suzanne Giese er afgået ved døden efter kort tids sygdom, lørdag den 28. juli 2012.

– Familien

Comments Off on Suzanne Giese er død

Filed under Artikler

De blå feministers værdipolitik

 

Man hører for tiden forskellige ret aggressive røster blandt de yngre kvindelige debattører og bloggere på bl.a. damefrokosten, nu sidst erhvervskvinden  Anne Sophia Hermansen i Deadline 2.Sektion d.29 maj, føre kampagne for nedlæggelse af Kvinfo. Læs resten

Comments Off on De blå feministers værdipolitik

Filed under Kommentarer

En personlig vendetta

11.5 11

Når nu den nye generaldirektør for DR renser ud i feel-good-cheferne, kunne hun så ikke også få fjernet en feel-bad-chef som Arne Notkin? Manden der står bag Jacob Rosenkrands ”Jagten på de røde lejesvende” og som mener, at tidligere DR medarbejdere skal stå skoleret og anklages for holdninger de havde for 40 år siden. Læs resten

Comments Off on En personlig vendetta

Filed under Kommentarer

Dagens hekse

Lad morgendagen være en hyldest til kvindekønnets rasende sider. De mørke, de ubekvemme, de grimme og de utålelige sider som er ugleset af dem, for hvem moralen, retlinetheden og godheden er de ægte kvindelige egenskaber. Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Kommentarer

Klynk, klynk, klynk

d. 8 juni 2010

Klynk, klynk, klynk

Denne kommentar vil ikke harpe på folk, der ”klynker” over det ene eller det andet. Den vil i stedet beskæftige sig med begrebet ”klynk” og den måde det bruges og misbruges på i mediebilledet og i dagens sprog. Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Kommentarer