Kønskamp igen igen

At kvinder og mænd kæmper med hinanden om magten i samfundet og magten i familien er en gammel historie, som langt fra har nået sin ende. Her op mod 8 marts kan det måske være på sin plads at beskæftige sig lidt med de kampe, der udkæmpes i de små hjem, når parforholdet eller ægteskabet er ovre den første forelskelse og billedet af den anden bliver mere realistisk.

DR2 kørte sidst på efteråret i 2009 en interessant dokumentarserie, de kaldte ”Hjælp min kone er skidesur”, hvis deltagere alle var mænd. Blandt mændene der udtalte sig var bl.a. den nyudnævnte minister for Udvikling Søren Pind, stand-upper Sebastian Dorset, blærerøv Mads Christensen, forretningsmand Asger Aamund, filmmand Søren Fauli, hjerneforsker Peter Lund Madsen og mange flere. De fleste altså såkaldt ”fremtrædende” mænd og de lagde ikke fingre imellem i deres beskrivelse af forholdet til det andet køn.

Af interviewene fremgik det hurtigt, at mændene syntes, at kvinder generelt bestemmer for meget, brokker sig for meget og kritiserer deres mænd. Og først og fremmest at kvinder vil lave deres mænd om. Som Pind siger: ”Alt skal være som kvinden vil have det”. Man får indtryk af, at kvinderne hurtigt er blevet nogle sure madammer, der dominerer i parforholdet og mændene kan ikke længere beskæftige sig med de sjove ting, de lavede før parforholdet som at  spille fodbold og gå i byen med drengene m.m. Nu skal de bare være familiefædre og rette ind.

Ikke engang deres eget tøj køber de mere, og gør de det, kritiserer konen straks indkøbet. Og skal de i byen med konen, skal tøjet godkendes af hende. En af deltagerne siger bittert, at mænd ”falder i parforholdsfælden”. Og Aamund er helt ovre i dyreriget (som vi tit har set i de senere år) og hævder, at kvinden jo fra starten udvælger det stærkeste handyr, hvorefter han skal standses i at være stærk. Mænd kommer under tøflen.

Det slår mig, at mændene enten optræder helt gammelttestamentligt mandschauvinistisk som Fauli, der siger ”Bare hun dog for helvede ville tage og holde kæft”. Eller også klynker de som små børn, der klager over at ”dø langsomt og blive kedelig”.

Er kvinder virkelig så dominerende og manipulerende? Er kvindekønnet gået hen og blevet rappenskralder, hvis yndlingsbeskæftigelse er at skælde og smælde på deres mænd fra morgen til aften? I programmet optræder et fælles træk for alle mændene: de har svært ved at sige fra. Og det samme går igen i de små sketches, der spilles undervejs. Her harper kvinden løs og manden holder mund og bider i sig. Karikaturer javel men med mere end en brod. Skal man tage billedet af de to køn for pålydende i dette program, så har kvinder og mænd skiftet kønsroller!

Men hvor er de mon henne i det virkelige liv? Kigger jeg mig rundt blandt de unge i familien og deres venner, ser jeg for det meste ligestillede par, der er gode til hvert sit og supplerer hinanden. Genkendelsen optræder mest i tiden lige efter et lille barns ankomst, hvor de fleste mødre tager over og bliver boss’en i hjemmet. Noget de tit fortryder senere, når de har overtaget alt organisationsarbejde og er blevet den, der uddeler ordrer. For det er jo tit her, det går galt og her kvinderne kritiserer mændene for ikke at yde noget.

I dette program om de sure madammer, siger flere af mændene, at de har lyst til at gøre oprør, for ”den mandlige side er blevet umoderne”, som Søren Pind siger og henviser til Krøniken, hvor succesforretningsmanden Kaj Holger er beskrevet som usympatisk. En anden mener, at ”vi skal finde os selv som mænd”. En tredje at der kommer et mandeoprør i lighed med det, der foregik blandt kvinder i 70erne.

Mon ikke de fleste kvinder ville hilse det velkomment? For er miseren ikke, at der er sket utroligt meget med kvindekønnet på et par generationer, men at der nok ikke er sket en tilsvarende udvikling med mændene? De har alt for svært ved at stille op til kvinder i øjenhøjde, svært ved ikke at være det udvalgte køn mere, og svært ved at blive voksne. En deltager siger, at kvindebevægelsen har gjort mænd utrygge, og det er rigtigt, men den store omvæltning skete jo allerede for et par generationer siden. Så hvad med at komme videre? Og finde frem til en manderolle, der svarer til nutidens udfordringer?

Basisgrupper kan godt anbefales.

Reklamer

Kommentarer lukket til Kønskamp igen igen

Filed under Kommentarer

Der er lukket for kommentarer.