Hysteriet omkring kønskvotering

24.3 2010

Reaktionen på kønskvotering er herhjemme noget nær lige så hysterisk afvisende som højrefløjens skingre afvisning af Obamas sygesikring i USA. Så snart bare ordet nævnes ser folk – i øvrigt af begge køn – rødt, kvinder forsikrer at de kun vil vælges til en bestyrelse på grund af kvalifikationer, mænd forsikrer, at det er at fratage virksomhederne deres frie selvbestemmelse. Som en forretningsmand skrev i en debat: ”Det bliver over mit lig”. En borgerlig debattør som Leni Malacinski, der er åbenlyst talerør for den borgerlige ligestillingspolitik, hævder oven i købet, at mænd diskrimineres, når kvinder får positiv særbehandling.

At ligestilling mellem mænd og kvinder er gået fuldstændig i stå under de sidste mange års borgerlig regering, er en kendsgerning. Ligesom det er, at samtlige ligestillingsministre er stærke modstandere af positiv særbehandling omend de gerne ser flere kvinder i landets bestyrelser. De vil bare ikke gøre noget ved det. At bestræbelsen på at få flere kvinder ind i bestyrelserne ikke har rokket sig ud af stedet i en menneskealder, lader ikke til at gøre indtryk. I dag kan vi konstatere, at hele 62% af landets store virksomheder ingen kvinder har i deres bestyrelser. Jo større en virksomhed, jo færre kvinder i bestyrelsen. Det kan man da kalde et demokratisk problem.

Det er jo pudsigt, at man kan vende så meget op og ned på tingene, at man for alvor kan mene, at mænd diskrimineres, hvis kvinder får positiv særbehandling. Hvem er det egentlig, der får positiv særbehandling nu? Det er jo alle de mænd, der via deres mandlige netværk vælges ind i landets bestyrelser, uanset om der eventuelt kunne findes en mere kvalificeret kvinde til posten. Det er positiv særbehandling så det batter og har intet, absolut intet, at gøre med, hvem der er mest kvalificeret. Det handler om rip-rap-og rup effekten, networking, gamle traditioner og en overbevisning om, at en virksomhedsejer er bedst til selv at udpege sine bestyrelsesmedlemmer. Men hvad hvis det ikke holder? Hvad hvis landets virksomhedsejere er ude af stand til at se, hvad de kan bruge kvinders erfaringsverden til, sådan som det fra flere sider er påpeget. Ligesom det er påpeget, at kvinders indtrædelse i bestyrelser kan ses positivt på bundlinien, sådan som bl.a. økonomen Nina Smith har påvist.

Norge er som bekendt det eneste europæiske land, der har indført en kontroversiel lov om mindst 40% kvinder i landets bestyrelser, offentlige såvel som private. De seneste rapporter om loven fortæller, at resultatet har været usædvanligt positivt. De mange nye kvinder i bestyrelserne tilfører virksomhederne nye visioner og ændrede tankegange, som rusker op i gamle normer og traditioner. De ser en ny talentmasse komme indenfor i bestyrelseslokalerne. Ikke mange beklager i dag tingenes tilstand. Og flere andre lande overvejer at gøre som nordmændene.

Herhjemme er kvinder, der har gjort karriere enige om, at det er sværere for kvinder at gøre karriere end for mænd. Ni ud af ti af de erhvervskvinder, som optræder i Kvinfo’s ekspertpanel,  går derfor ind for kønskvotering. Og sidder de i et lederjob og skal ansætte en person, hvor der er to lige kvalificerede af hvert sit køn, vælger de oftest at tage kvinden og viser dermed, at de bidrager til ligestillingen på arbejdsmarkedet.

Det må være på tide at få denne debat ned på jorden og få en mindre skinger debat om kønskvotering. Reglen om kønskvotering er ikke andet end et redskab til at få skabt kønsmæssig balance i bestyrelserne, og skal derfor også ophæves, når det er sket.

Reklamer

Kommentarer lukket til Hysteriet omkring kønskvotering

Filed under Kommentarer

Der er lukket for kommentarer.