Uddeling af Suzanne Gieses Mindelegat 2016

For fjerde gang uddeler familien til den afdøde forfatter og feminist Suzanne Giese et  hæderslegat på 25.000 kroner i hendes navn. Det sker torsdag den 29. september 2016 kl. 17 i den smukke aula hos Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, København K.

Information om uddelingen og Suzanne Gieses Mindelegat kan findes på Facebook:

https://www.facebook.com/suzanne.gieses.mindelegat

Legatet uddeles én gang årligt til en person eller en gruppe personer, der har udmærket sig markant ved at engagere sig i kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er hensigten, at legatet skal uddeles som en påskønnelse til en person, som har udvist mod og konsekvens til at markere feministiske standpunkter i den offentlige debat gennem skrift, tale, visuelle medier eller andre kunstneriske udtryksformer.

Legatet uddeles af en komite, som består af:
Ditte Giese, journalist (forkvinde)
Janne Giese, filminstruktør
Uffe Elbæk, politiker
Lotte Svendsen, filminstruktør
Martin Lyngbo, teaterdirektør

Legatet er stiftet af de efterladte til forfatter og feminist Suzanne Giese (1946-2012) i håbet om at videreføre hendes mere end 40 års arbejde for at fremme ligestilling mellem kønnene

Tidligere vindere er:

Sanne Søndergaard (2013)
Everyday Sexism Project Danmark (2014)
Khaterah Parwani (2015)

Reklamer

Kommentarer lukket til Uddeling af Suzanne Gieses Mindelegat 2016

Filed under Nyheder

Der er lukket for kommentarer.